Supervision og personaletræning

Når mennesker arbejder sammen har de forskellige reaktionsmønstre stor betydning for kvaliteten af samarbejdet. Supervision er et redskab, som øger opmærksomheden på hvordan den enkeltes følelser, forestillinger og vaner påvirker det faglige arbejde.

Supervision kan bruges til:

 at løse specifikke faglige problemer
 at skabe forandringer i dit arbejdsliv
 at forbedre kvaliteten af arbejdet
 at forebygge problemer som udbrændthed
 at øge glæden ved, og oplevelsen af mening med arbejdet

Supervision egner sig f.eks. til at undersøge: 'Hvad er det, der gør, at jeg har faglig gennemslagskraft når jeg har det?' og derefter: 'Hvad er det, der sker, når gennemslagskraften svigter?'

Processen
Supervisionen er en samtale, der tager udgangspunkt i noget, som den, der modtager supervision, oplever som problematisk i forhold til deres arbejde. Samtalen tager udgangspunkt i de personlige reaktioner på de faglige problemstillinger.
Supervisorens rolle er ikke at komme med løsninger til problemerne, men at hjælpe medarbejderen med at skaffe sig et prœcist, detaljeret og konkret billede af problemets forskellige aspekter. I løbet af samtalen flyttes fokus oftest fra det oprindelige spørgsmål: 'Hvad skal jeg gøre med dette problem?' til at vœre et arbejde med at afdœkke: 'Hvad er der på spil, som gør denne situation problematisk?'.

Resultatet af denne ændring af fokus er oftest, at medarbejderen opdager sider af problemet, som han/hun faktisk har set, men ikke har ‘lagt mærke’ til, hvilket åbner nye handlemuligheder. Supervisionens mål er at medarbejderen bliver i stand til at kunne forholde sig til det oprindelige problem på en ny måde, og agere ud fra dette.

Forudsætninger
En afgørende forudsœtning for at supervisionen bliver vellykket er, at hver af parterne tager sin del af ansvaret for processen. Stemningen i supervisionen må vœre så tryg, at den enkelte kan tale om det, der er svœrt, og registrere de tanker, spørgsmål og følelser der dukker op undervejs. Det kræver et fordomsfrit klima, hvor den enkeltes udgangspunkt respekteres og hver enkelt bliver taget alvorligt. Ansvaret for dette klima påhviler supervisoren. Medarbejderen må være villig til se på nogle af de problematiske sider af sit arbejde, og vœre åben for at se på nye måder at håndtere disse problemer på.

Supervision kan laves individuelt eller i små grupper, også som ledersupervision.